23948sdkhjf

Salling Group sænker priserne på 31 dagligvarer

Mens Lidl allerede i midten af marts måned lancerede en række prisnedsættelser, har Salling Group torsdag fulgt trop. 

Det sker, når kædens tre dagligvarebutikker - Bilka, Føtex og Netto - iværksætter prisfald på 31 dagligvarer.

Det skriver B.T.

Det er udelukkende mejeriprodukter, som oplever prisfald i denne omgang, da Arla har varslet, at man ved udgangen af april måned sænker priserne i Salling Group.

- Mange af vores aftaler med leverandører er bundet over tid. Vi kommer til at se prisfald i ryk, ligesom vi så prisstigninger i ryk. Vi får det på en bred front. Vi vil se det kategori for kategori, siger Henrik Vinther Olesen, der er CSR- og kommunikationsansvarlig i Salling Group. 

Det er blandt andet en overproduktion af mælk, som er medvirkende til, at der forekommer prisfald på mejeriprodukter, tilføjer han. 

Derudover understreger han, at disse første prisnedsættelser blot er "er begyndelsen på en bevægelse". 

Tillige har Finans fået indsigt i en intern mail, som Salling Group har sendt til sine leverandører - og her er budskabet klart: Priserne skal reguleres, så der tages højde for de nye vinde, der blæser på dagligvaremarkedet. 

- I betragtning af, at vi indgik i forhandlinger, da omkostningerne steg, er det rimeligt og berettiget, at fald i omkostninger også skal afspejle sig i lavere priser, skriver Viktor Jegesi, der er indkøbsansvarlig i Salling Groups ledelse, i den interne mail. 

Salling Group har afvist at kommentere på Finans' oplysninger om den direkte mail fra koncernledelsen til leverandørerne. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188